Produktet er gemt på
huskesedlen.
Klik på symbolet til højre i menupunktet Produkter for at komme ind på huskesedlen.

I forretningskæder spiller kundernes (og medarbejdernes) velvære en meget stor rolle. Dette påvirkes i høj grad af det generelle indeklima. Vi hjælper dig med at finde en behagelig løsning.

Der er mange forskellige aspekter, der er bestemmende for velværet i forretningskæder. Det generelle indeklima er her af meget stor betydning. Indeklimaet påvirkes blandt andet af, hvilken type produkter der sælges eller udstilles, for produkterne - som jo fylder en stor del af rummet - påvirker ikke blot temperaturen, luftkvaliteten og luftstrømningen i rummene, de bestemmer også de fremherskende lugte.

 

Dermed har det formål, rummene anvendes til, og især produktudvalget direkte indflydelse på kundens velvære. Dette har naturligvis også konsekvenser for valget og placeringen af varme-, køle- og ventilationsaggregaterne.

 

Eksempelvis vil udstilling eller salg af lugtintensive produkter som f.eks. fisk eller ost, kræve særlige trykforhold og en korrekt placering af indgangs- og udgangsluft, så der på trods af de kraftige duftstoffer skabes en neutral og for kunden mere behagelig lugtoplevelse.

 

Derudover kan en korrekt temperering af kasseområdet forebygge spildtid som følge af sygdom hos personalet. En stor fordel, især på salgsintensive tidspunkter, hvor der er brug for alle hænder.

 

Vi ved, hvad der skal til for at give kunderne en mere positiv salgsoplevelse – vores knowhow sikrer dig et optimalt produktvalg og et intensivt gennemtænkt placeringskoncept.

 

Ønsker du yderligere oplysninger? Hele vores team vil meget gerne svare på dine spørgsmål! Det er ikke for ingenting, at vi hos Kampmann siger: Genau mein Klima - ”Præcis mit klima”